Hulspil

Ladies Section Odder arrangerer i 2007 High/Low makker-hulspil.

Alle kvindelige medlemmer af Odder Golfklub med max hcp. 46 kan tilmelde sig spillet. Er man ikke medlem af LS, koster deltagelsen for hulspillet 40 kr.

Der vil blive trukket lod mellem de tilmeldte ved tilmeldingsfristens udløb, om hvem der skal være makkere.

Spilles som four-ball med den tilføjelse, at også de to dårligste bolde sættes op mod hinanden. Der er således mulighed for at vinde et hul 2 up.

Der spilles med 7/8 handicap - dog med den tilføjelse, at det laveste antal tildelte slag for de 4 spillere reduceres for alle spillere - hvilket vil sige, at spilleren med det laveste handicap altid spiller med 0 i tildelte slag.

EKS: De 4 spilleres tildelte slag efter reducering med 7/8 er:

A=15, B=12, C=22, D=10.

D har laveste handicap, og differencen til hans 10 slag giver fordelingen:A får 5 slag, B får 2 slag og C får 12 slag D får 0 slag.Slagene tildeles på banens laveste handicap-nøgler.

Først når hvert enkelt hul er færdigspillet, kan det afgøres hvilke spiller fra de 2 hold går op med hinanden.

Det er således ikke de 2 spillere med laveste eller højeste handicap der nødvendigvis spiller mod hinanden. Det er henholdsvis den bedste og den dårligste score fra hvert hold efter hvert spillet hul, der afgør pointfordelingen. Der gives 1 point for hvert vundet hul.

High/low betyder, at det ene makkerpar's højeste nettoscore slår det andet makkerpar's højeste nettoscore, hvis de ikke er lige, og laveste nettoscore slår laveste, hvis de ikke er lige.

EKS: A+B blev makkere mod C+D. Eksempel: Par 4-hul, hcp-nøgle 3.

Bruttoscore: A=6, B=4, C=7, D=5

Nettoscore: A=5, B=4, C=6, D=5

A slår C(high) og B slår D(low), A+B vinder 2 point.

Eksempel: Par 3-hul, hcp-nøgle 16.

Ingen har slag på hullet.

Score: A=4, B=4, C=4, D=2.

D slår A eller B, A-B-C er lige, C+D vinder 1 point.

Eksempel: Par 5-hul, hcp-nøgle 8.

Bruttoscore: A=5, B=6, C=7, D=5

Nettoscore: A=5, B=6, C=6, D=5

Der er lige score mellem makkerparrene, ingen point

Point summeres for hele runden, nøjagtigt som ved almindelig hulspil.

Er holdende efter hul 18 square, fortsættes spillet på hul 1 o.s.v. til der er fundet en vinder.

Der vil være deadlines for de enkelte runder.

Såfremt disse ikke overholdes vil der blive trukket lod om vinderen.

Sidste frist for tilmelding: Søndag den 15. april 2007

Omrigningstabel Tildelte slag ved 7/8 dels hcp.

1 = 1, 2 = 2, 3 = 3, 4 = 4,5 = 4, 6 = 5,,7 = 6, 8 = 7, 9 = 8, 10 = 9, 11 = 10, 12 = 11, 13 = 11, 14 = 12, 15 = 13, 16 = 14, 17 = 15, 18 = 16, 19 = 17, 20 = 18, 21 = 18, 22 = 19, 23 = 20, 24 = 21, 25 = 22, 26 = 23, 27 = 24, 28 = 25, 29 = 25, 30 = 26, 31 = 27, 32 = 28, 33 = 29, 34 = 30, 35 = 31, 36 = 32, 37 = 32, 38 = 33, 39 = 34, 40 = 35 ,41 = 36, 42 = 37, 43 = 38, 44 = 39, 45 = 39, 46 = 40, 47 = 41, 48 = 42, 49 = 43, 50 = 44,

Har du spørgsmål til hulspillet kontakt da

Lisbeth Poulsen tlf. 86544703 mobil 28961412

Bente Duedal Ravn tlf 86299890 mobil 29434991

Ingen kommentarer: